Ulvene er for dig der går i 2 og 3 klasse. Som ulv arbejder vi med de spejderfærdigheder du evt. har stiftet bekendtskab med hvis du har været bæver, har du ikke været bæver vil du i den tid du er ulv, lære alle de spejder færdigheder, som vi bygger videre på. Meget af det vi laver af spejderfærdigheder er ud fra princippet ”learning by doing”, hvor de lærer at samarbejde, lytte til hinanden, samt klare sig selv og stå ved egen mening, med hjælp fra lederne. Vi stifter bekendtskab med ex. Morse, knob og besnøring, kompas, eksperiment, laver mad over bål, forbereder os på at lave en lejrplads og meget mere.
Hver møde aften starter med en sang, info om aftenens aktivitet og slutter af med sang og evt. info.
Vi kommer på sjove og seje weekend turer, 2-3 gange om året uden forældrene, disse weekendturer kan være med overnatning i hytte eller i telt, alt efter årstiden. Hos ulvene er man delt op i bander. Man passer på hinanden, samarbejder og lytter til hinanden og passer på hinanden. Vores aktiviteter forgår altid i bander og for det meste er vi udenfor.