Kandersteg3 Forside3 Forside2 Forside4 Kandersteg1
 
  [  Jeg vidste slet ikke man kunne ha det så sjovt uden Ipad  ]  
Info

Ulveflokken
Hvis du går i 1. – 3. klasse, kan du blive medlem af ulveflokken.
Når du har været med til et par møder bliver du optaget i flokken ved et fuldmånemøde, hvor du får dit ulvenavn. Det er et navn på et af dyrene i Junglebogen, f.eks. Tikki, Karait, Chil eller Mang.
I ulveflokken bliver du medlem af en af vores bander – Fasaner, Grævlinger eller Troldænder – men til de fleste møder arbejder hele flokken med de samme aktiviteter.
Alle møder starter med ”ulvehylet”, og så går vi i gang med vores aktiviteter. Ulveliv er friluftsliv, så vi er udendørs til næsten alle møder, men kan også være inde i vores hytte.
Vi laver mange forskellige ting: Tænder bål og laver lækker bålmad, snitter med dolk, saver, lærer at finde vej efter et kort, binder knob, førstehjælp og lærer om naturen. Vi arbejder også med specielle emner f.eks. ”Eventyr”, ”Spejdervenner”, ”Musiker” eller ”Stifinder”. På hvert eneste møde bliver der også tid til fri leg, så I kan lære hinanden godt at kende, for venskab er en vigtig del af ulvelivet.
Nogle gange flytter vi vores møder ud i skoven, og hvert år er vi på en week-end tur eller lejr. I år skal vi deltage 2 dage i en kæmpestor lejr, nemlig KFUM-spejdernes korpslejr ved Skive. Nogle år er vi af sted med alle de andre spejdere i Bankager gruppe, sidst på ”Sejlerlejr” på Houens Odde. Andre år tager vi på MUS-lejr, hvor vi er sammen med jævnaldrende børn fra andre grupper og spejderkorps.

I kan se billeder fra vores aktiviteter, ture og lejre i vores fotogalleri.

Ulvene mødes tirsdage kl. 18.30 – 20.